I 50’erne var den kolde krig i fuld gang. Frygten for kommunismen gennemsyrede det amerikanske samfund og en ny type monster begyndte at dominere skrækfilmene. Rumvæsnet. Den invaderende fremmede, der kommer for at ødelægge vores verden. Ofte kom de efter vores kvinder, da de åbenbart er eftertragtede overalt i universet.
The day the Earth stood still, This island Earth og selvfølgelig War of the Worlds er alle klassiske invasionsfilm, der spiller på frygten for det fremmede. De udefra kommende væsner, der vil omskabe vores verden og erobre den. Det er skam stadig populært som både Skyline og Battle: Los Angeles med al tydelighed viser.
Mest tydelig i min hukommelse står nok Invasion of the Bodysnatchers fra 1978.
En invasion er igang i det skjulte. Dine venner, dine naboer, din familie – alle begynder at opføre sig en lille smule underligt. De er sig selv, men alligevel ikke helt. Det viser sig, at en race af rumvæsner er ved at overtage jorden. De destruerer menneskekroppe og skaber deres egne kopier, så flere og flere af dem spredes i samfundet.
Sjældent har den kommunistiske forskrækkelse været så tydelig i en film, og alligevel holder den hele vejen igennem. Genindspilningen med Nicole Kidman er fin, men det er 1978-versionen, der har påvirket mig igennem hele livet.
(Få den fulde historie HER.)
Det er det eneste af de klassiske monstre, der faktisk har kostet menneskeliv i den virkelige verden. Da War of the Worlds i sin tid blev sendt som hørespil i radioen, udbrød der panik i USA. Hørespillet er præsenteret som nyhedsindslag om de invaderende rumvæsner, og efterhånden som historien udspillede sig og situationen blev mere og mere desperat, forstod nye lyttere ikke at de hørte et hørespil. Mange troede at USA blev invaderet og der udbrød næsten optøjer.
Værre gik det i Ecuador i 1949, hvor den lokale radiostation Radio Quito genopførte stykket. Det var en meget livagtig opførelse, komplet med den rigtige borgmester, der proklamerede: “People of Quito, let us defend our city. Our women and children must go out into the surrounding heights to leave the men free for action and combat.”
Panikken var forståeligt nok stor. Folk strømmede ud på gaderne og flygtede ud af byen eller søgte tilflugt i de nærmeste kirker.
Radio Quito indså hurtigt deres fejltagelse og annoncerede at det hele var iscenesat og at der ikke var fare på færde.
Borgerne blev rasende.
En horde af mennesker gik til angreb på radiostationen, satte ild til bygningen og blokerede udgangene. Da natten var ovre var seks mennesker døde.
(Kilde)
Har man fået blod på tanden til at læse mere om Alien Invasions som genre, har wikipedia en udemærket artikel HER.
Som illustration af den klassiske invasionsfilm præsenteres her Independence Day. Præcis så ærke-amerikansk som genren fordrer, komplet med en præsident der leder det afgørende angreb fra fronten 😆
