Fra det ubeskrivelige til det ældste. Monstre i havet har været kendt siden vi begyndet at rejse over bølgerne og optræder i et utal af klassiske fortællinger. Søslanger, kraken, havfruer, kæmpehajer, gigantiske hvalfisk – de er alle blevet beskrevet som virkelige væsner i ældre bøger om livet under overfladen.
Der er noget dragende og skræmmende over havet. Det sorte dyb er et nemt symbol på vores egen underbevidsthed. Hvem ved, hvad der lurer af rædsler dernede i mørket? Havet er stadig et farligt bekendtskab og der dør hvert eneste år mennesker, som undervurderer den respekt man skal have for det. Vi har kultiveret hele Danmark, her findes ikke længere vild natur, men vi er omgivet af utæmmet hav. Altid klar til at suge en tysk turist væk fra stranden, eller hive uforsigtige ned med understrømmen. Samtidig er dybhavet et af de sidste u-udforskede områder på jorden. Vi ved mere om Mars end vi gør om livet på de store dybder, så der er altid en fascinerende mulighed for at finde noget ukendt. Hver gang vi sender en ubåd med forskere ned i dybet, finder de nye, fantatiske væsner. Ikke nogle monstre indtil nu, men kæmpeblæksprutten er dog blevet bekræftet som et virkeligt væsen, selvom den ikke æder skibe.
For mit eget vedkommende gav jeg mig selv en livslang fobi, da jeg som lille dreng sneg mig til at se Dødens Gab liggende bag en sofa. Et ungt, uskyldigt sind blev fyldt med billeder af menneskeædende hajer og det satte sine spor. Jeg fik en dyb angst for dybder, eller mere specifikt for at svømme rundt i overfladen, kaste et blik ned og se noget forfærdeligt stige op af mørket mod mig.
Jeg bryder mig stadig ikke om at bade, hvor jeg ikke kan se bunden, men det er ikke længer panik – kun stærkt ubehag.
Det er ganske naturligt, at monstre i dybet er noget, der stadig fascinerer mig.
Som eksempel på genren ville Jaws være oplagt, men jeg har nu valgt anderledes. Jeg er en af de (åbenbart få) der var vild med Deep Rising. Et krydstogtskib bliver angrebet af noget enormt fra dybet og bliver snart efter fundet tomt – tilsyneladende forladt.
DEEP RISING er en fantastisk film. Så den i biffen for mange år siden. Og musikken af Jerry Goldsmith er ret cool…