Så fik jeg endelig tid til at skrive et par ord om Krimimessen 2018.
Arrangementet er vokset i de senere år – så meget at messen denne gang havde sløjfet børne- ungdomsafdelingen, som jeg holdt foredrag for sidste år.
Alligevel var der så mange gæster, at jeg blev afvist, da jeg ville ind og se prisoverrækkelsen – der var for mange mennesker inde, så jeg måtte pænt vente. Det har jeg ikke prøvet før.
En del af problemet var med garanti, at det var hundekoldt og stormede en halv pelikan. Se bare husene et andet sted i landet her til venstre.
Jeg skulle interviewe Mats Strandberg på Sort Scene (of course) og jeg havde været lidt nervøs op til interviewet. Sort Scene ligger i Magasinet, der er en kæmpe hal med en vrimmel af bogboder, så jeg frygtede meget baggrundsstøj. Samtidig var vi sat på kl. 13 – samtidig med overrækkelsen af tre krimipriser og Horrorprisen.
Det var dog ingen grund til bekymring. Der var et solidt fremmøde og Mats var en fornøjelse at interviewe, så tiden fløj af sted. Det blev en fin snak om Hjemmet, som jeg varmt kan anbefale.
Fotograf: Martin Schjönning
I kan følge Mats på Facebook eller via hans hjemmeside.
Efter interviewet udvekslede vi bøger og jeg hastede af sted for at nå de næste punkter på programmet.
Først en paneldebat med Anne-Marie Vedsø Olesen, Dennis Jürgensen og Mats Strandberg der talte med Jacob Holm Krogsøe om Gys, Horror og Fantasy.
Panelet blev dog afbrudt af to vilde zombier, der blev ført rundt i kæder og skræmte publikum.
Så var det tid til at finde noget at spise, for jeg havde ikke fået noget siden jeg stod op kl. 6 for at drage afsted. Jeg havde ikke opdaget at Krimimessen hvert år får brygget deres egen øl, så den måtte naturligvis smages.
Vinder af Årets Danske Horrorudgivelse blev Lars Ahn med novellesamlingen “Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos”.
Juryens begrundelse:
Juryen finder, at “Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” er en ekvilibristisk novellesamling, der formår at twiste horrorgenrens virkemidler i overraskende retninger og ikke er bange for at eksperimentere med genreblandinger og litterære benspænd. Lars Ahn formår at få en novelle til at udfolde sig som en roman og inspirerer til genlæsning. I bl.a. titelnovellen forholder forfatteren sig ironisk-analytisk til selve fascinationen af horrorgenren. Med sine velfungerende pointer, sit glatte, professionelle sprog og sin tydelige genrebevidsthed er “Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” en værdig vinder af årets horrorpris.
Stort tillykke til Lars.
Som sidste punkt på dagen ankom jeg til den store middag samme aften.
400 kolleger fra bogbranchen samlet til god mad og vin i et par fornøjelse timer, før vi trak ud i baren. Det er altid messens højdepunkt og jeg fik talt med en del kolleger, jeg ikke har mødt før. Blandt andet David og Stephan Garmark der har gjort sig bemærket med romanen Rakelsminde og nu har Love City på vej.
Tag et kig – det lyder spændende.
Jeg elsker den uformelle måde at møde kollegerne og høre om nye projekter eller fortælle røverhistorier fra gamle dage.
Ingen fortæller røverhistorier som Patrick Leis og da de andre gæster pludselig forsvandt, måtte vi tage hinanden under armen og finde hotellet i de tidlige morgentimer.
Søndag morgen var jeg blevet ramt af en pludselig virus og måtte tage toget hjem. Det var ellers en god messe.
