Det startede som et lille gimmick.
Når man havde gennemført singleplayer delen i Call of Duty: World at War blev man belønnet med adgang til en lille zombiebane. Et minispil efter spillet.
Nacht der Untoten
Missionen var simpel. Fanget i en lille stenhytte skulle man forsvare den mod angribende nazi-zombier. Bølge efter bølge af dem.
Hurtigt blev zombiedelen mere populær end selve spillet, og der er til dato kommer fire baner + fire nye i Call of Duty: Black Ops.
Ud over Nacht der Untoten skulle man forsvare et gammelt sindssygehospital i Zombie Verrückt, en bambushytte i Shi No Numa og et hemmeligt tysk forskningsanlæg i Der Riese. Alle fire baner udbyggede den oprindelige idé med større baner, flere våben og ekstra fælder og bedre co-op udfordringer.
At forsvare sig mod en horde af angribende zombier (nazi-zombier endda) lyder ikke videre originalt, men Activision havde en genistreg i ærmet.
Du kan ikke vinde.
Uanset hvor længe du holder ud, uanset hvor mange bølger af zombier du slår tilbage, uanset hvor god du er … dør du til sidst. Zombierne angriber i bølger og de holder aldrig op. Til sidst vil de fange dig og flå dig. Spørgsmålet er hvor længe du holder ud, og hvor mange du tager med dig.
Det praktiske:
Området du skal forsvare starter ret overskueligt. Et lille rum med tilsømmede vinduer og godt udsyn over omgivelserne. Der er våbendepoter rundt omkring på banen, hvor man kan købe våben og ammunition. Man starter med 500 point og tjener flere ved at dræbe zombier og sømme brædder for vinduerne. Snart kommer zombierne nemlig vaklende og begynder at hive og flå i brædderne, mens de rækker ind efter dig.
Ikke nok med det, men nogle steder begynder de også at trænge ind igennem murene, så man er i evigt beredskab og lytter efter de kradsende lyde af gravende zombier. Det smukke er, at der altid er flere indgange til det rum, du befinder dig i, end du kan nå at dække. Du kan altså aldrig blive det samme sted for længe, før en rådden ånde ramme dig bagfra.
Dræber du alle zombier i den første bølge, får du 10-20 sekunders pause til reperationer og genopfyldning af ammunition, før næste bølge er på vej. Og sådan fortsætter det. Zombierne bliver flere og flere, hurtigere og hurtigere, farligere og farligere. Indtil du er død.
Vurdering:
Jeg har brokket mig i de andre anmeldelser over, at når man har ammunition og våben, så forsvinder horrorelementet. Det er såvidt rigtigt nok og Nacht der Untoten er ikke uhyggelig i klassisk forstand. Rædslen her – og den er effektiv – er det håbløse i kampen og det evige stress, der kun stiger og stiger og stiger.
Banerne skriger på multiplayer og det er sådan jeg har spillet dem mest. En gruppe venner, nogle kolde øl og en uendelig strøm af angribende nazi-zombier, der stormer igennem gangene mod jeres sidste stand eller konstant er i hælene på jer.
Det tog lidt tid, før jeg varmede op overfor spillet, men så var jeg også solgt. Det ultimative survivalhorror, hvor der kun er en slutning. Altid.
Jeg giver det 5 ud af 6 stjerner og mine varmeste anbefalinger. Jeg har faktisk drømt om dette spil – eller rettere jeg har drømt om lyden af brædder der bliver flået af, mens stønnende, gryntende stemmer snerrer bagved.
Min eneste anke er måske i virkeligheden en styrke. Uanset hvor langt man når, starter man altid på første bølge igen. Det kan virke noget fladt efter en massiv duel med panikken hamrende i kroppen og adrenalin nok til en MMA-kamp.
Traileren her viser langt tydeligere end ord, hvordan presset hele tiden stiger.
