Oblivion fik stryg i anmeldelserne, så det var uden de store forventninger jeg satte mig til rette i sædet.
Tom Cruise spiller teknikeren Jack, der er en af de sidste to mennesker efterladt på Jorden. 60 år forinden hærgede en brutal krig planeten, da Jorden blev invaderet af aliens og kloden er ikke længere beboelig. De få overlevende efter katastrofen er rykket til en koloni på Jupiters måne, Titan, og enorme maskine er ved at forvandle Jordens oceaner til brint, der beames eller sendes til kolonien.
Jacks opgave er at reparerer de droner, der passer på maskinerne. Rumvæsnerne er nemlig ikke forsvundet – overlevende grupper strejfer rundt på overfladen og kan finde på at angribe maskinerne. Avancerede droner beskytter maskinerne, og Jack lapper dem sammen, når de en sjælden gang taber en træfning. Hans makker, kvinden Victoria, bliver på deres base og holder kommunikationen med den kæmpe rumstation, der stadig kredser om Jorden.
Således starter filmen, men tingene udvikler sig hurtigt.
Til min overraskelse er det en ganske glimrende sci-fi film, der både underholdt og overraskede mig. Jeg forstår ikke, hvorfor Tom Cruise næsten altid bliver slagtet i anmeldelserne, for jeg synes han gør det fint.
Beskyldningerne om gennemskuelige plottwists bliver en selvopfyldende profeti. Jeg *hader* når anmeldelser begynder at afsløre eller antyde udviklinger i plottet, der skulle være hemmelige.
Jeg vil derfor ikke nævne handlingen med et eneste ord, for ikke at ødelægge nogens fornøjelse.
Den kan anbefales.
