Min bærbare har valgt et absurd dårligt tidspunkt at gå i stykker, så jeg må lave opdateringer på min telefon eller vente på en ledig stund ved en offentlig maskine, der ikke lever op til min kræsne standard.
Det er et skidt tidspunkt for jeg har bragende travlt og denne uge har jeg ikke fået skrevet et eneste ord siden jeg sendte maskinen til reparation.
Der er ellers mange horrible ting at skrive om for tiden. Harpun-penis diskussionen, den generelle tone i debatten om lærerne og alle de nye indkaldelser til antologier der lyder over det ganske land.
I må væbne jer med tålmodighed, for der skulle gerne komme en interessant nyhed omkring 1. april (der ikke bliver en joke).
Og nu … tilbage til de håndskrevne notater.
Det må også siges, at være ganske rædselsfuldt at skulle klare sig uden ens vigtigste ejendel/kropsdel/livsledsager … ens computer, suk.
Føler trang til at nynne:
“I can’t live, if living is without you
I can’t live, I can’t give anymore”
Bare hold ud. Det bliver bedre en eller anden dag ;o)
Haha – ja, men er godt nok handikappet lige pludselig 🙂
I går fik jeg dog skrevet 1200 ord på en lånecomputer, så forhåbentlig kan jeg alligevel få noget fra hånden.