Jeg er ved at se hele Twilight-serien sammen med min ægteviv og har nu set New Moon.
(Se anmeldelsen af Twilight her.)
Jeg forsøger at glemme alt jeg har hørt om serien og se den med åbent sind, for til sidst at fælde min egen dom. Jeg har altså fundet min indre 13-årige pige frem (hun er goth) og taget ja-hatten på til en ordentlig gang vampyr-romantik.
Denne gang er jeg nødt til at gennemgå filmen noget mere detaljeret, for der er meget at kommentere. Der er derfor massive spoilers.
Da jeg ser filmen i stedet for at læse bogen, må der mangle nogle detaljer. Hver gang der er noget jeg ikke forstår (eller virker dumt) kommenterer jeg det og kommer med en mulig forklaring, der sikkert er i bogen.
Er vi klar? Det bliver en lang tur.
*Dyb indånding*
Bella Swan burde være den lykkeligste pige i Forks. Hun er kæreste med drømmefyren – den lækreste, rigeste, mest udødelige mand i universet. De har århundredets romance.
Men de smiler aldrig.
Allerede her i de første 10 minutter undrer jeg mig en smule. Normal adfærd for forelskede teenagere er følelsen af at svæve på lyserøde skyer og gå rundt med fjogede grin. Bella og Edward vandrer omkring med bekymrede, lidelsesfulde miner og taler om selvmord. De ser Romeo og Julie i en time, og i stedet for at kysse Bella og sige noget romantisk, fortæller Edward at han misunder Romeo evnen til at begå selvmord.
Fed stemning, Edward! Piger elsker, når fyre taler om selvmord og livets smerte.
Vampyrer er jo udødelige og derfor er det næsten umuligt at dræbe en vampyr. Den eneste måde at gøre det på, er at provokere de ældgamle Volturi, der er en slags vampyr-ledere i Italien. Bryder man loven (lad ikke menneskerne vide vampyrer findes) bliver man henrettet.
Gad vide om det bliver vigtigt for historien senere?
(Ups – sarkasme.)
Bella er heller ikke en typisk, forelsket teenagepige. Hun er absurd presset over at fylde 18 år, da Edward udadtil er 17, mens han er en 109 år gammel mand indeni. Hver eneste gang nogen siger tillykke, reagerer hun som en tidlig 30-års krise. Vampyrerne er ligeglade, specielt den synske Alice, der ellers burde vide den slags. Hun har arrangeret en lille, privat vampyrfest for Bella hos familien Cullen, og da hun er synsk fortæller hun, at Bella bliver glad for gaverne. Praktisk.
Til festen er alle vampyrerne samlet og deler gaver ud, mens Bella er forlegen. Desværre skærer Bella sig på gavepapiret og en enkelt dråbe blod falder på gulvtæppet. I et hus fyldt med vampyrer.
Jasper mister fatningen og flipper ud. Duften af Bellas blod gør ham vanvittig og han går til angreb, mens Edward beskytter Bella ved at skubbe hende ind i et bord fyldt med glas, så hun skærer hele armen op.
Flot, Edward!
(Edward scorede ikke nogen point hos mig i sidste film, og han går mig allerede på nerverne nu).
Her melder en hel stribe af spørgsmål sig. Spørgsmål der kræver et svar, hvis ikke historiens indre logik skal irritere mig resten af filmen.
1) Alice er synsk. Hvorfor så hun ikke Bella snitte sig på papiret, så de kunne være forberedte?
(Muligt svar – Alice evne er ikke stabil, men giver små glimt af fremtiden. Selvom det så burde betyde, at hun sjældent så væsentlige ting, men derimod folk gå på toilettet osv. Det skaber faktisk flere spørgsmål end det besvarer.)
2) De ved at Bella kommer på besøg og at Jasper har det lidt svært med reglen om ikke at drikke menneskeblod. Bellas blod er det mest tiltrækkende man kan forestille sig for en vampyr. Det dufter uimodståeligt. Alene med syv vampyrer er hun udsat. Hun er et stykke weinerbrød til et vægtvogtermøde. En iskold fadøl mellem alkoholikere. Et vorpal +5 sværd blandt rollespillere.
Og de ved det. Hvorfor har de ikke sendt Jasper ud og fylde sig med bjørne/løveblod før hun kom? Hvorfor har han ikke drukket så meget, at det pibler ud fra ørerne og han ikke kan klemme en dråbe til ned? Det virker … uforsigtigt.
(Muligt svar – der er langt til den nærmeste løve, så det er ikke praktisk hele tiden at fylde sig med blod. Det er et dårligt svar. Bogen har formentlig en velgennemtænkt forklaring.)
3) Og nu vi er ved blodet … Hvorfor kan Cullens ikke bare drikke menneskeblod? Charlisles er læge, for pokker. Og familien er rig. De kunne bestyre en blodbank og have en evig forsyning af alle de lækre blodtyper. Lige til at lune i mikroovnen til 37 grader og slubre i sig, når tørsten byder sig. Der er ikke noget ondt i at drikke blod – det onde består i at dræbe folk, når man gør det. Det er vel mere uansvarligt hele tiden at blive fristet og risikere at flippe ud (jeg ser på dig, Jasper), end at drikke en-to liter donorblod om dagen.
(Muligt svar – måske skal man drikke blod direkte af en levende vært. I Ann Rice’ vampyrromaner bliver vampyrerne dårlige, hvis de drikker blod efter hjertet er holdt op med at slå, så måske er der en forklaring på, at donorblod ikke fungerer. Det er en god forklaring, men så skal de ikke senere i serien pludselig hiver donorblod frem, når det er belejligt.)
Suk.
Efter lidt håndgemæng bliver Jasper beroliget og Edward tager Bella hjem. Edward er meget rystet over det skete. Bella er i fare så længe hun færdes blandt vampyrer (well, duh) og det kan han ikke tillade.
Derfor forlader både Edward og hele familien Cullens Forks og flytter væk. Uden Bella. For at redde hende, må han forlade hende.
Ja, eller gøre hende til vampyr, som hun tigger og beder om. Edward er så dramatisk hele tiden. Han elsker Bella over alt andet, men vil ikke blive sammen med hende? Det er meget dramatisk og meget unødvendigt.
Hun er ikke mindre i fare uden familien Cullens (hvis ellers de kan få styr på Jasper), fordi hun *vil* dø som menneske. Hvis ikke hun bliver ædt af en vampyr, bliver hun kørt over eller får kræft. Sådan er det at være dødelig, og det kan Edward ikke beskytte hende imod.
Han får hende til at love, at hun ikke vil gøre noget dumt, og lover til gengæld at hun aldrig vil se ham igen.
Øeh – tak? Fed handel for Bella.
Bella er knust. I flere måneder er hun totalt zombificeret (desværre ikke på den fede, hjernespisende måde), og stirrer tomt ud i luften, mens alting flyder forbi hende. Det er så slemt at hun skriger i søvne og vækker sin stakkels far, der til sidst siger: ”Det er ikke normal adfærd, Bella.”
Nej, det er det ikke, men jeg kan faktisk godt forstå Bella her. Ulykkelig kærlighed gør ondt, og er man 17 år og tror man har fundet ”the one” så er det meget, meget hårdt.
Hun lover sin far at tage i byen med en veninde og ringer for at arrangere en tur i biffen til en zombiefilm. Bella overrasker mig med sin gode smag.
Her begynder filmen igen at undre mig.
På vej hjem fra biografen ser de to piger nogle skumle typer med motorcykler, og da Bella tager et skridt frem mod dem, sker der noget. En gennemsigtig, spøgelsesagtig Edward dukker op og advarer hende. Da hun går nærmere, gør han det igen. Jo tættere på fare hun kommer, jo mere insisterende bliver han.
Bella er så glad for at se ham, at hun med vilje presser citronen og sætter sig op bag på en motorcykel til et lille joyride.
Spørgsmål – spøgelsesagtige Edward? Hvor kom han fra? Er det endnu en superkraft Edward har? Jeg troede ikke han kunne påvirke Bellas hemmelighedsfulde sind? Hvordan kan han mærke at hun er i fare? Er hun i fare? Motorcykelfyren gør hende ikke noget og hun kan gå frit derfra. Tog Edward fejl? Og hvorfor er en rod i Forks omkring 40 år gammel med begyndende måne og ørering? Han ligner en familiefar, ikke en rod.
(Muligt svar – øeh… pas)
Bella opdager altså, at Edward dukker op som spøgelse, hvis hun gør noget farligt. Altså må hun opsøge fare.
Hun køber to motocykler og tager ud til Jacob for at få hans hjælp til at samle dem. Det går han med til og de tilbringer en hel sommer (tilsyneladende) med at fixe motorcykler og hygge sig.
Bella slapper af med Jacob. Jacob får hende til at grine. Jacob elsker Bella. Bella elsker Edward. Edward vil ikke have Bella. Vi har den klassiske trekant i ethvert romantisk drama, og Team Jacob begynder sin kamp mod Team Edward. Hvem skal hun dog vælge?
Imens alting handler om Bella, blive fem mennesker dræbt i skovene omkring Forks, og Bellas far kan ikke finde ud af, hvad der dræber dem. En bjørn måske, men ingen har set den.
Så er der lidt drama mellem Jacob og Bella, hvor han forsvinder og ikke længere vil se hende. For at beskytte hende. Deja vu?
Bella reagerer på den eneste fornuftige måde, når området er hærget af en ukendt dræber med mindst fem liv på samvittigheden. Hun vandrer alene ud i skoven for at finde den lysning hende og Edward lå i, da de blev kærester.
Bella er idiot.
Da hun finder lysningen, finder hun samtidig en vampyr. En af de to James var sammen med (James, der forsøgte at torturere hende ihjel i sidste film). Og nu har hun ikke længere Cullens til at beskytte sig.
Spøgelsesagtige Edward dukker omgående op for at advare hende.
Argh – han advarer hende mod at køre motorcykel, men ikke mod at vandre alene ud i skoven med blodtørstige rovdyr luskende rundt?
Edwards råd er ikke meget bevendt. Laurent spørger om hun stadig står under Cullens beskyttelse, og Edward siger: ”Lyv.”
Da hun lyver dårligt, siger han: ”Lyv bedre.”
Seriøst? Tak for rådet, Edward. Det hjalp hende rigtig meget. :-/
Laurent fortæller at Victoria, James’ vampyrkæreste, er efter hende og vil slå hende ihjel, men han vil nu gøre det i stedet.
Lige da Bella tror at det er slut … dukker en gruppe enorme ulve op og jager Laurent på flugt, før de flår ham i stykker. Yay.
Herefter opsøger Jacob hende en aften – han er kortklippet, og har tilsyneladende aldrig mere tøj på overkroppen. Jeg forstår ham godt. Vi er nogle stykker, der er velsignet med hårdt pumpede overkroppe og derfor deler synet af dem som en gave til vores omgivelser. Det er helt naturligt. 
Jacob har en hemmelighed. En stor en, han ikke kan fortælle, men som seerne (og læserne) for længst har regnet ud. Jacob er varulv. Hans stamme nedstammer mytologisk fra ulve og nu har Cullens tilstedeværelse udløst de gamle gener, så en gruppe af dem er blevet varulve igen.
Bella tror at varulvene har ædt folk, men varulvene er gode. De dræber kun vampyrer. Undtagen Cullens, som de har en pagt med. Specielt er der en vampyr, der bliver ved med at luske rundt, men som de ikke kan fange. Victoria.
Hun vil stadig dræbe Bella, så Jacob og de andre varulve vil beskytte både hende og hendes far. Apropos hendes far, så bliver hans gode ven dræbt af Victoria, mens Bella – der nu ved at en blodtørstig vampyr er efter hende og vil gøre alt for at få hævn – er kørt ud i det blå for at springe i vandet fra en høj klippe. For at se spøgelses Edward igen.
Altså – mens varulve risikerer livet for at beskytte hende, og hendes far vandrer rundt i skoven på jagt efter et monster, drager hun igen alene ud uden at fortælle nogen hvor hun er.
Bella er idiot. Igen.
Edward dukker op, da hun står på kanten og trygler hende om at lade være. Hun ignorerer ham og tager springet. Nedslaget er ikke så slemt, men bølger og strøm trækker hende ned og hun er ved at drukne i selskab med den spøgelsesagtige Edward.
Men Jacob redder hende. Redder hende og kører hende hjem, hvor han er ved endelig at låse læber med hende og lade tungen gå på opdagelse, da han pludselig kan lugte en vampyr i Bellas hus.
Først bliver Bella bange, men så ser hun Charlisles bil. Cullens er tilbage.
Hun løber ind i huset og møder Alice, der er helt ude af den. Alice tror Bella er død, fordi hun så en vision af Bella, der sprang fra klippen. Det viser sig, at Alice synske evne ikke kan se hvad der sker omkring varulve, så når Bella er sammen med Jacob, kan hun ikke se det.
Og nu bliver Bella en røv.
Da Edward og Cullens pludselig er i farvandet, sender hun Jacob hjem med en tarvelig kommentar: ”Løb tilbage til Sam.”
Og tak fordi du reddede mit liv, og var der for mig hele sommeren.
Gah – Bella burde have en på hovedet.
Så ringer telefonen, og Jacob tager den. Det må være en varulve-ting. Hvis jeg er på besøg hos nogen, plejer jeg ikke at tage deres telefon, når den ringer. Mystisk.
Men ikke mere mystisk end resten af filmen. Hold nu fast.
Rosalie har sladret til Edward om Alice’ vision af Bellas selvmord. Da han ringer og spørger efter Charlie, fortæller Jacob at han ved at arrangere en begravelse. Edward tror altså at Bella er død og Alice får en vision af Edward, der begår selvmord i Italien.
Han vil træde frem i sollyset klokken tolv middag til en stor festival i Volturiernes by for at skabe en scene og blive straffet med døden. Bella og Alice suser til Italien for at forhindre det.
Stop. Stop lige lidt her og tænk de gigantiske plothuller igennem. Jeg håber at filmen sammenkoger adskillige hundrede sider på de ti minutter dramaet tager, for det giver ingen mening.
Edward tror Bella er død. Kan Bella ikke bare køre en tur på motorcykel, så spøgelses Edward kan mærke at hun er i fare? Hun kan ikke være i fare, hvis hun er død.
For hvis ikke spøgelsesagtige Edward kommer fra den rigtige Edward, så ser Bella syner. Ret voldsomme syner der kræver medicinering. Hvilket ville forklare en del andre ting i historien også.
Kan man ikke ringe til Italien? Kan man ikke bruge mobiltelefoner, telegrafere eller emaile nogle lokale til at give en besked videre. F.eks. Bella lever!
Og hvad præcis er det, der vil ske, hvis Edward træder frem foran mennesker i bar overkrop i sollys? Stephanie Meyers vampyrer glimter i solskin, de brænder ikke. Hvis der træder en glimtende fyr frem i solen under en festival, vil folk da ikke tænke: ”Han er vampyr!”
De vil trække på skuldrene og tænke: ”Flippet. Den fyr glimter.”
Selv hvis en nøgen, brølende mand løb ned igennem strøget med blod drivende fra mundvigerne, ville folk ikke tænke ”Han er vampyr”. De ville tro han var syg, men ikke vampyr.
Jeg har flere gange selv set tilsyneladende levende statuer stå på gader og stræder, der kun bevæger sig, når man smider et par mønter i hatten. Jeg tænker ikke: ”Løb. Levende statuer findes virkelig.”
Suk.
Og Edward HAR jo allerede afsløret hemmeligheden overfor Bella. Han behøver ikke dramaet. Han kan bare tilstå. Og han behøver heller ikke Volturi for at begå selvmord. Han kan bare finde en varulv og slå den på næsen. De har ingen problemer med at dræbe vampyrer.
Og det bliver værre endnu.
Bella når frem i sidste øjeblik og Edward træder tilbage i skyggerne. Edward løj. Han elsker Bella og kunne ikke bære at miste hende. Han vil aldrig forlade hende igen
Hvorefter Volturi-vagter dukker op for at bringe dem alle til hoffet. Og her kommer en af filmens lyspunkter. Jane arbejder for disse Volturi. En vampyr-pige, der kan få folk til at vride sig i smerte. Undtagen Bella, der er immun.
Jane er den første lækre vampyr i filmen og har alt for lidt tid på skærmen. Min indre 13-årige goth-pige er enig.
Ud over Jane er der ikke noget positivt ved slutningen. Jo, der er en udmærket kampscene og Volturierne har noget mere stil end Cullens, men både Bella, Edward og Alice bliver afsløret som første klasses røvhuller.
De får nemlig lov til at gå. Hvis Bella senere skal gøres til vampyr, kan de frit gå, uanset hvad de ellers har gjort (og note til Edward – intet af dette var sket, hvis du havde gjort Bella til vampyr med det samme – som hun bad om).
På vejen ud sker det. En anden vampyr fører en stor gruppe turister den modsatte vej, ind til Volturi. Der er børn blandt de turister. Knap er trekløveret kommet forbi, før dørene lukkes bag dem og skrigene begynder. Skrigende børn, der bliver flået i stykker og dræbt af Volturi-vampyrene.
Hvad gør Bella? Hvad gør Edward?
Bella får mareridt, men nævner ikke episoden igen. Edward lader som om det aldrig er sket.
Hvaaaaaaaa….?
Bella bringer det ikke op? Hun accepterer at de ”onde” vampyrer slagter utallige mennesker jævnligt uden at presse Edward til gøre noget? Jeg kan til nød forstå at Edward, der har været vampyr i mange år, er blevet lidt kold, men at Bella ikke reagerer mere?
For at sætte det i perspektiv. Det svarer til at Bella møder Billybob. De bliver forelskede. Efter mange skøre, romantiske eventyr opdager Bella, at Billybobs fætter er Leatherface fra Texas Chainsaw Massacre og at hele den skøre, morderiske familie er ved at grille resterne af en blaffer lige på den anden side af hækken.
Hvorefter hun ikke gør noget.
Ingen politi, FBI, anonyme tips eller bare rasen over skæbnen. Hun fletter fingre med Billybob og synes det er ærgerligt.
Bella er en hyper-egoist, der ikke bare kun tænker på sig selv, men ikke forsøger at redde børn, der skal myrdes.
Og Edward … Edward sætter himmel og jord i bevægelse fordi Bella skærer sig og frister en vampyr. Himmel og jord… Men den fortsatte nedslagtning af børn i Italien er bare lidt trist.
Slutningen af New Moon gøre både Bella og Edward til usympatiske mennesker, der accepterer at uskyldige bliver slagtet, så længe det ikke påvirker deres lille romance.
Graaah! Jeg får lyst til at ruske dem frem og tilbage og happy-slappe noget fornuft ind i hovederne på dem. Stephanie Meyer kan få en tur også, for det var en totalt unødvendig udvikling i historien, der ikke gør andet end at ødelægge vores sympati for netop hovedpersonerne i romancen.
Jeg prøver virkelig at holde af New Moon, men min indre teenagepige er tydeligvis ikke målgruppen. New Moon er ikke en horribel film. Det er et fint alternativ til en anden tøsefilm med kæresten og jeg har ikke taget skade, men det er svært at leve sig ind i et drama, der mere og mere udspiller sig mellem usympatiske personer.
Jeg er hverken Team Jacob eller Team Edward. Jeg er Team Save Jacob.
Jacob har brug for at møde en bedre kæreste, for Bella er ikke noget at samle på. Tilsyneladende er depressive, mutte piger det hotteste i Forks, for hun vælter sig alligevel i tilbud.
Og jeg er nødt til at spørge de ægte Twilight-fans derude … Hvorfor skulle Bella vælge Edward? Hvad er fascinationen ved ham?
Jeg kan forstå at han er brændende intens og dramatisk, men er det kvaliteter nok for drømmefyren? Hvorfor ville nogen piger vælge Edward frem for Jacob?
Forhåbentlig vil Eclipse give mig en bedre forståelse for deres motivationer og følelser, for New Moon var forvirrende.
TILFØJET:
Jeg er blevet spurgt hvad min ægteviv så synes om filmene, og det har jeg jo slet ikke skrevet.
Hun kan faktisk godt lide dem. Hun synes at det er en spændende vinkel, at man ikke kan bestemme over sine følelser. Selvom Edward tydeligvis ikke er den rette for Bella og Jacob er et meget bedre bud, så har hun ikke noget valg. Hun elsker Edward og det kan hun ikke bare holde op med.
