Playstation VR

Playstation_VR
Vi er nødt til at tale lidt om virtual reality.

Det er mig på billedet herover. Jeg brugte en del af årets bibliotekspenge på at investere i hele udstyret, selvom jeg ømmede mig lidt ved at give 4000,- for et sæt tilbehør til en konsol.

Der var nu ikke rigtig noget at gøre. Jeg har drømt om VR siden jeg var en lille dreng.

“En dag. En dag i fremtiden vil man kunne spille spil i virtual reality – ligesom i Star Trek.”

Nu er dagen kommet og jeg kunne simpelthen ikke sidder på hænderne længere.

I de kommende dage vil jeg anmelde de forskellige spil og “experiences” der er tilgængelige nu her, men i første omgang bliver det en hurtig vurdering af systemet.

Er det fedt?

Playstaion VR er fantastisk. Headsettet er nemt at tage på og trackingen virker glimrende langt de fleste gange.
Det er meget tydeligt en 1. generations teknologi, for JESUS hvor er der mange kabler der ikke virker specielt intuitive. Men oplevelsen af “presence” er meget stærk og jeg bruger headsættet næsten hver dag i min friuge.

Køresyg?

Jeg har ikke haft nogen problemer med køresyge, undtagen to tilfælde. I demoen til Driveclub blev jeg dårlig så snart bilerne begyndte at køre. Der er et eller andet i det (tidlige) spil, der ikke fungerer ordentligt.
Anden gang var på youtube 360, hvor jeg så en Minecraft-video. Det var en rundvisning på en kæmpebane via en rutchebane, og rutchebanerne i Minecrafte har 90 grader sving. De pludselige ryk og skifte i retning gjorde mig svimmel lynhurtigt.

Resten af tiden var der ingen problemer.

Er det pengene værd?

Jeg er meget tilfreds med købet, men Playstation VR har en svaghed lige nu. Hvis ikke man bryder sig om horror, så er udvalget af gode spil begrænset. Mindst halvdelen af de solide titler der kan købes lige nu, er horror-relaterede. Det er godt for en fan som mig, men hvis ikke man kan tåle den slags, så er udvalget tyndt.

Kan man spille det i længere tid?

Jeg kan uden problemer spille i 2-3 timer, før jeg lige skal have en pause. De anbefalede i starten at holde det til 10-15 minutter af gangen, men de tidligste modeller havde store problemer med køresyge.

Hvad med horror?

VR er skabt til horror. Jeg er meget hærdet og jeg kan sidde på kanten af stolen og ryste på hænderne. Det er MEGET intenst. Anmeldelser følger.

Dette indlæg blev udgivet i Spil, VR og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *