Priest vil så gerne være en episk storfilm, og fra starten er scenen sat til en dysotopisk sværvægter.
Vi befinder os i en parallelverden, hvor menneskeheden har ligget i krig med vampyrerne siden tidernes begyndelse. En simpel, men effektiv animeret sekvens tager os igennem århundrederne med krig, indtil vi lander i den nære fremtid.
Menneskeheden har endelig vundet krigen ved hjælp af en ny krigekaste – præsterne.
Efter krigen blev de overlevende vampyrer forvist til reservater og menneskeheden trak sig tilbage til storbyerne, hvor de regeres med hård hånd af kirken. Præsterne var der ikke længere brug for.
Således starter fortællingen og der kommer fart med det samme.
Priest vil rigtig gerne være en storfilm, og den har skam fat i de rigtige takter. En fascinerende verden, matrix-ligende effekter og kønne piger.
Desværre når den ikke i nærheden af ambitionsniveauet.
Filmens største problem er længden. Fra start til rulleteksterne begynder varer den under en time og 17 minutter. Det er simpelthen ikke godt nok. Historien halser af sted uden pause, så der ikke opbygges nogen form for forhold til hovedpersonerne.
Samtidig er der så store huller i plottet, at det ikke kan undgå at irritere.
Jeg ville gerne kunne anbefale Priest og den er værd at se – bare man ikke forventer en storfilm, for det kan den ikke levere.
