Ja, gårsdagens lille event i Ramasjang Live er allerede på nettet, så de der ikke nåede at tænde for flimmerkassen også kan se det. Det var ikke min første optræden i TV, men første gang det var LIVE.
Temaet var skræk og rædsel, så der var både sminkede zombiebørn, tips til at lave klam splattermad og interviews med Cecilie, der har medvirket i en zombiefilm. Til sidst kom jeg på til et lille interview og afsløringen af vinderen i gyserkonkurrencen.
Lidt sjovt at følge en TV-produktion bag kulisserne og det gik heldigvis rigtig godt. Nu er tiden jo ret begrænset i den slags programmer, så man er nødt til at koge sine visdomsord ned til korte fraser. Jeg kunne ellers sagtens bruge en halv time på at tale om forfatterliv, skrivetips og mørket i vores dybeste indre. 🙂
HER.