Så er der ikke så længe til [*REC]3 rammer biograferne.
Denne gang inklusiv blodig brud med motorsav 🙂
[*REC] serien lever et lidt besynderligt liv, da den første film blev genindspillet på amerikansk. Herefter kom der en spansk toer, der foregår i samme bygning som etteren og en anden, amerikansk toer, der foregår i en lufthavn. Serien forgrener sig altså i forskellige, parallelle toere.
Nu kommer der så en treer hvor de tilsyneladende forlader den seriøse tone, der dominerede de to første, spanske film og går mere i retning af action-humor. De har også droppet det håndholdte kamera, hvilket er både godt og skidt. Det fungerede faktisk rigtig godt i de foregående spanske film, men det er nok svært at fortsætte den stil.
Jeg var ret vild med den originale, spanske version, der havde nogle meget effektive gys, så det er med lidt blandede følelser at jeg venter på treeren. Det er altid værd at se en motorsavsbevæbnet brud fræse zombier i stumper og stykker, men det er bare ret langt fra det oprindelige, effektive koncept.
Ses skal den. 🙂
Jeg glæder mig vildt meget. Jeg er selv en stor fan af både de spanske og amerikanske versioner. Det bliver spændende for at se hvordan 3eren bliver hvis de går væk fra håndholdtkamera. Jeg forstiller mig noget ala filmatiseringen af Dawn of the Dead.
Jeg anser 2004 versionen af Dawn of the Dead som noget af det ypperste indenfor zombiegenren, så hvis de ramme det niveau er jeg en glad mand. 🙂
Jeg tør dog ikke glæde mig for meget. Heller blive positivt overrasket, end forvente høj kvalitet og blive skuffet.
Er det bekræftet, at den vil komme i DK? Så kun 1eren på dvd og 2eren til CPH Pix for to år siden og jeg eeeeeeeeeeelsker dem!!
Jeg må blive dig svar skyldig.
Jeg aner det faktisk ikke. :-/