Red Harvest

Red_Harvest_PBTeenage Sith Ninja Zombies.

Mere behøver du ikke at vide.

Red Harvest er Joe Schreibers anden tie-in roman i Star Wars universet, hvor han igen forsøger at koble horror med de velkendte omgivelser.

Historien foregår over 3000 år før filmene, så der er heldigvis ikke nogen velkendte karakterer med, men alligevel når den ikke op på siden af Death Troopers (der ikke satte niveauet specielt højt).

Der er mange ting galt med historien. For det første udspiller handlingen sig på et Sith Akademi, og det er ikke nogen velvalgt baggrund. Der er noget lidt komisk over en skole, hvor alle er så onde, så onde at de næsten ikke kan holde ud at være i nærheden af hinanden. Der skules, ignoreres og plottes arrogant hver eneste gang to elever møder hinanden, så det til sidst bliver irriterende. Ren ondskab er uinteressant. Det er langt mere spændende at følge komplekse karakterer, og specielt i horror-genren, hvor en del af spændingen er hængt op på hvem der overlever, er det vigtigt at man kan holde bare lidt af hovedpersonerne.

Ud over de onde, onde Sith studenter har vi en hippie-jedi, der kan tale med planter, en jedi-orkide(!) der kan tale tilbage og en muppet-agtig alien, der mest minder om Treebeard fra Ringenes Herrer.

Jeg var ikke så begejstret.

Jo, jo, siderne glider af sted og det er da fin popkorn-underholdning, men der er taget mange underlige valg i forhold til plot og setting, og de virker ofter ikke særlig gennemtænkte. Der bruges en del krudt på en elite student ved navn Lussk i starten, men efter 50 sider forsvinder han indtil han får en lille rolle i slutningen. De onde, onde Sith studenter render rundt som nemme ofre for Teenage Sith Ninja Zombierne og man er konstant ligeglad med deres lidelser.

Zombierne fungerer ikke rigtig. Zombier med lyssværd og ninjatricks mister deres skær af mystik og horror, også selvom de æder folk og kravler på væggene.

Romanen er på 300 sider, men de sidste 50(!) sider er preview på andre romaner, baggrundsmateriale for en ny serie og endnu et preview. Historien selv fylder kun 250 sider.

Kan springes over med mindre zombier med lyssværd er umulige at modstå.

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Bøger. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *