Vi slutter remake-ugen af med et kort kig på det ene remake, de skulle holde sig fra. Den ene film, der ikke kan genstartes eller genfortolkes, hvis charmen skal bevares.
De kan beholde de andre remakes, hvis de vil, men hold for gudernes skyld snitterne fra Evil Dead serien.
Ifølge mine rygter fra UHM vil filmen genfortolke handlingen ret frit i forhold til klassikeren. Grundtanken om en lille gruppe venner, der terroriseres af dæmoner vil blive bibeholdt, men det er ikke sikkert det bliver i en hytte i skoven.
Bruce Cambell får ingen rolle og der vil ikke være en Ash-karakter i filmen!
Hvaba?
Har de drukket af natpotten? Den orginale Evil Dead blev ikke en kultfilm på grund af en god historie (så god er den ikke), eller på grund af imponerende effekter (det er de heller ikke), men på kombinationen af Bruce Cambells unikke stil og den kreative energi der lå i hele den groteske opsætning.
At genskabe situationen med bedre effekter og andre skuespillere gør det ikke til Evil Dead. Der er ikke noget kult over: “en lille gruppe venner, der terroriseres af dæmoner” – det er plottet fra omtrent hver anden horrorfilm fra firserne. Gah!
Jeg forsøger at have ja-hatten på og se muligheder i stedet for begrænsninger, men det her projekt håber jeg afgår ved døden, før de tilsmudser mindet om en af de mest markante kultfilm der var med til at forme mit skrøbelige ungdomssind til den velsmurte horrormaskine det er i dag :-/
Bruce Cambell himself er medproducer, så der burde være håb … jeg kan bare virkelig ikke se, hvordan man kan pille ved den historie uden at aflive charmen.
Sam Rami, der instruerede de orginale film, er producer (hvilket kan være godt eller skidt) og har peget på Federico Alvarez som instruktør. Det bliver så hans debut som instruktør i spillefilmslængde(!)
Sjovt fakta – Sam Rami legede med idéen om at bruge den oprindelige hytte i filmen, men den er senere brændt ned. Måske skal man ikke lege med Necronomicon – selv på film 🙂
Til gengæld er jeg ellevild med Musical-versionen af Evil Dead. Den er herlig!
God skrivelyst
Bjarke