Så er der åbnet for bestillinger på de første tre bind af Nekromathias.
Det var egentlig meningen at jeg langsomt skulle tease hvert bind op til Herlufsholm Fantasy Bogmesse, men jeg er alt for tændt til at holde noget tilbage.
Serien udkommer officielt d. 19. oktober, men Tellerup har allerede bøgerne på hylden, så man kan bestille dem nu.
Ikke bare kan man forudbestille dem, men prisen er sat så lavt at det næsten ikke kan betale sig at lade være.
129,95 pr. bind mine damer og herrer.
Og det er vel og mærke for en gennemillustreret børne-/ungdomsbog i hardcover.
Ikke bare får du de fysiske bøger – Tellerup smider ebogsversionen oven i hatten hver gang du køber et eksemplar, så du kan fortsætte læsningen uanset platformen.
Køb 10. 🙂
Den første læseranmeldelse er allerede dukket op, da der har været en forpræmiere på Mofibo.
Den kan bestilles HER.
Suk. Kan man anmelde dig et eller andet sted for at friste bogmennesker fatalt? Alle tre bind er i hvert fald bestilt.