En stak Samlerne, der altså nu er udkommet. Til dels. Officielt udkommer den først 15. januar, men man kan allerede nu købe den hos Tellerup og ebogsversionen har været til salg længe.
Det er blevet en super lækker udgivelse i hardcover med et hardcore omslag. Jeg er meget stolt. 🙂
Ikke bare kan man allerede købe den, Tellerup havde den med på BogForum og en hurtigt anmelder har allerede læst og anmeldt den.
Det er altid spændende med de første anmeldelser, og den er heldigvis god.
Det er bogbloggeren Line, der har kastet sig over de dystre sider og hun skriver:
“Samlerne” er en virkelig gennemført gyserhistorie. Jeg sad flere gange med gåsehud over det hele, og måtte lige kigge mig omkring for at sikre mig at jeg var alene. Jeg kiggede også lige en ekstra gang i spejlet – tænk nu hvis?! De creepy beskrivelser af de følelser Thomas har, er virkelig gennemført, man føler virkelig hans rædsel og desperation. Det gælder om at holde tungen lige i munden, for til tider går det hæsblæsende til. For mig smag, bliver det lidt for underligt til sidst, men alligevel kunne jeg ikke lægge bogen fra mig. Jeg måtte vide hvordan det hele endte. Så, hvis man er til ulækre beskrivelser, mystiske væsner og en gennemgående følelse af forsvarsløshed og rædsel, så tag og læs den – jeg blev ikke skuffet!
4/5 stjerner
Læs hele anmeldelsen HER. (Milde spoilers.)
*Gnider sig i hænderne*
Se, det var en god start 🙂