Netop hjemvendt fra lørdagens Fantasticon – med et par øl i blodet og i højt humør – vil jeg dele dagens vigtigste overskrift med læserne, før sengetid.
Niels Klim prisen blev jo uddelt her til aften.
I katagorien Bedste Kortroman stod afgørelsen mellem Jonas Wilmanns Mutagen og Alastair Reynolds’ Minlas blomster. Jonas Wilmann var ikke længere til stede, så jeg trådte til som stedfortræder i fald han skulle vinde. Vinderen blev Alastair Reynolds.
I katagorien Langnovelle stod opgøret imellem Alastair Reynolds (igen) og A. Silvestris Faderens sønner. Vinderen blev Silvestri!
Og endelig – i katagorien Novelle – fulgte en lang opremsning af alle de noveller, der ikke var i finalen, indtil kun to titler ikke var blevet nævnt.
Min Homo Arachnida og Lars Ahn Pedersens En helt almindelig død.
Endelig kom afgørelsen. Vi havde fået lige mange stemmer, så det blev til en delt førsteplads.
Wooot! Jeg er altså nu dobbelt prissvinder 😀
Fra venstre: A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen, Michael Kamp, Alastair Reynolds
Foto: Lars Ahn Pedersen
Hvordan føles det så at stå med en pris i hånden ved siden af novellehajerne Lars Ahn Pedersen og A. Silvestri på den ene side og et stort internationalt navn som Alastair Reynolds på den anden?
Queen – take it away.
I øvrigt – den opmærksomme læser vil have bemærket, at jeg reelt ikke postede indlægget i går aftes. Jeg valgte at vente til idag, da jeg ved gennemlæsning opdagede følgende sætning som afslutning.
Jeg har hverken billeder eller bedre beskrivelser klar, men nu er de store paneler optaget af star Wars har kunne vi skulle maskinskytte.
😕 Tilsyneladende kan jeg skrive halvsovende – så er det tid til at gå i seng. 🙂
