Så fik jeg endelig set Silent Hill Revelation 3D.
Jeg havde ikke forventet specielt meget, for mens etteren var hæderlig, var den heller ikke mere end det.
Vi følger pigen Sharon, der sammen med sin far har været på flugt det meste af sit liv. Sharon tror de flygter pga. et mord faderen engang begik, men det er ikke myndighederne de skjuler sig for.
Det er Silent Hill.
Det er en hyggelig popkorn gyser man kan sætte på en dag, hvor hjernen ikke skal arbejde for meget. Den er visuelt flot og gennemført, men det halter gevaldigt med uhyggen.
Filmen begår den klassiske fejl i disse CGI tider – den viser alt for meget. Selv det klammeste monster bliver hamløst, når vi ser det hele tydeligt. Og de viser virkelig det hele.
Jeg ødelægger ikke noget ved at afsløre, at Sharon møder en slags edderkop dannet af mannequin-dukker. Den er flot lavet og det er en uhyggelig idé, men det bliver mere interessant end uhyggeligt fordi vi får lov til at se alle detaljer.
Filmfolk har en tendens til at blive forelsket i effekterne i stedet for at bruge dem effektivt. :-/
Historien er også noget rod. Ikke en, ikke to, men hele tre gange skal vi have massive info-dumps, hvor en forklarende figur kan sætte Silent Hill universet i perspektiv. Det er kluntet håndteret og Sharons søgen efter sin far bliver ikke rigtig nærværende.
Og så er det ærgerligt at regne twistet ud efter 20 minutter.
Stadig – den er værd at se så længe man ikke forventer andet end en visuelt flot oplevelse.
Og så er jeg irriteret over tendensen med at vise hele filmen i traileren. Gem dog lidt til man sidder i biografen eller foran skærmen derhjemme. Hrmf.
