Når man taler om horrorspil kan man ikke komme udenom Silent Hill serien.
En serie af stemningsfulde spil i survival horror genren, som regel centreret omkring byen Silent Hill. Hovedpersonerne skifter igennem serien, men et kendetegn ved samtlige spil, er at rædslerne ikke kun kommer udefra, men i høj grad også fra hovedpersonernes fortid og fortrængninger. Silent Hill selv eksisterer på mindst tre forskellige niveauer eller dimensioner – en almindelig, lille by, en forladt spøgelsesby indhyldet i tåge og en mareridtsbefængt bebyggelse kaldet Otherworld.
I løbet af spillene skifter hovedpersonerne ofte mellem de forskellige niveauer.
I resten af denne anmeldelse vil jeg fokusere på Silent Hill 4: The Room.
Den er både lovprist og udskældt blandt fans, da den bryder med stilen fra de forgående tre spil, men til gengæld bliver virkelig, virkelig uhyggelige på den sære måde.
Historien:
Henry Townshend er låst inde i sin lejlighed. Døre og vinduer er blokerede og han kan ikke komme ud. Han var været alene i fem dage med tilbagevendende mareridt og aner ikke hvad der foregår. Kort tid efter spilstart formes et mystisk hul i væggen på badeværelset – tilsyneladende den eneste måde at forlade lejligheden på. Hullet fører dog ikke ind til naboen, men via en mystisk rulletrappe til en forladt undergrundsstation. Herfra begynder en rejse igennem en række bizarre mareridtsverdner, hvor han skal forsøge at forhindre en serie mord. Det lyder syret og det surrealistiske univers er en af spillets styrker.
Det praktiske:
Styringen af Henry er klodset. Kampsystemet er langsomt og han har meget begrænset plads i sit inventory, så han skal ofte tilbage til lejligheden, hvor han kan gemme de ting, han finder. Alligevel er stemningen i top. Den visuelle stil er tilpas dyster og foruroligende, men det er når det visuelle og lydsiden smelter sammen, at man for alvor kan mærke gruen sniger ind under huden.
Som altid i Silent Hill serien er modstanderne ikke zombier eller vampyrer, men virkelig bizarre og fremmedartede væsner. Der er få puzzles i forhold til tidligere titler.
Vurdering:
Det er lidt svært at give en præcis karakter til The Room. Den bryder med de tidligere spil i serien, den tekniske udførelse er klodset og irriterende og der mangler gode puzzles. Til gengæld er det virkelig uhyggeligt. Som at være fanget i et mareridt.
Skulle jeg vurdere det som et almindeligt spil, ville det få 2 ud af 6 stjerner, men nu er det et horrorspil og uhyggen alene må sparke det op til 4 ud af 6 stjerner. Bundsolid horror, men en lidt ærgerlig udførelse.
