Så fik jeg endelig lidt tid til at opdatere bloggen.
Det har været en hektisk uge i forfatterland. Jeg deltog i StoryJam 2015 her i weekenden.
StoryJam er en weekend hvor en gruppe udvalgte forfattere, illustratorer og spildesignere sætter sig sammen og forsøger at komme med nogle nye bud på historiefortælling.
Vi skulle på forhånd have forberedt et 30 sekunders elevatorpitch for en af vores idéer.
Vi startede fredag i Kulturstyrelsens lokaler med en præsentation af deltagerne efterfulgt af en hurtig “speed-dating” session, hvor vi på 1 minut skulle fortælle en anden deltager om vores projektidé.
Herefter blev vi inddelt i grupper og skulle igennem den første, indledende brainstorm for at finde et fællesprojekt.
Lørdag rykkede arrangementet på Schæffergården for resten af weekenden og grupperne havde nu indtil søndag kl. 15 til finde et projekt, udarbejde et pitch og en mockup af det endelige produkt og endelig præsentere resultatet foran indbudte interessenter.
Jeebus, det er intenst.
Jeg er jo vant til at arbejde alene hjemme i grotten og sende det færdige resultat ud i verden, så det var en helt anden arbejdsform at skulle være kreativ i en gruppe. Vi havde så travlt at jeg slet ikke fik taget nogle billeder før præsentationerne. Ikke at de ville være specielt ophidsende – mest kaffedrikkende mennesker der stirrer på en computerskærm.
Vores gruppe var den største på 7 personer, men samarbejdet gled overraskende smertefrit. Det hjalp nok at vi fra start helt ignorerede vores egne idéer og begyndte at tale om film. Ret hurtigt fik vi pejlet os ind på at vi alle sammen er fascinerede af fortællinger, hvor perspektivet og vinklerne på historien skifter undervejs.
Vi endte med et projekt vi kaldte Two-Tales – en slags samarbejdende læsning, hvor to læsere følger den samme graphic novel på deres tablets, men efterhånden som historien skrider frem oplever de forskellige perspektiver af samme fortælling.
Onsdag var der fernisering hos Kulturstyrelsen, hvor vi igen præsenterede de nu finpudsede projekter og forsøgte at imponere de indbudte pinger.

Verdens Største Løgner

Drejebogen imponerede ved at have et fuldt funktionelt produkt efter kun halvandet døgn.
Det var en fed oplevelse og imponerende at se hvor mange forskellige projekter grupperne var kommet frem til. Jeg lærte to vigtige ting undervejs.
1) At pitche. At arbejde med vores eget pitch og høre de andre gruppers har lært mig en masse. Jeg kan se, at jeg har grebet det lidt bagvendt an før i tiden. Jeg er blevet meget mere bevidst om hvad et godt pitch indeholder.
2) Der er mange tilgange til fortællinger. Det er lidt nemt at sidde fast i en bestemt måde at fortælle historier på, men mulighederne er så mange. Jeg sidder allerede med idéer til nye projekter, der har en langt mere nuanceret tilgang end “bare” det skrevne ord.
Der er pt. ikke dukket noget tilbud op om en halv million for at videreudvikle vores projekt, men det kan være at investorerne lige skal tygge på det.
De oprindelige 8 grupper blev til 11 projekter, så konkurrencen er hård.
Da det hele var overstået og vi havde evalueret weekenden over et par øl, var jeg egentlig på vej hjem, da der kom 200 fulde zombier forbi på vej på Zombie Crawl.
Så var jeg jo nødt til at følge med dem i stedet.
Sådan er reglerne.