Onde børn må være en hel subgenre indenfor horror med The Omen som en af de store klassikere.
Denne lille film gjorde dog et stort indtryk på mig.
Historien er ekstrem simpel. To søstre bringer deres familier sammen for en hyggelig jul på et større landsted midt i en skov. De fire voksne flankeres af fire børn og den vrantne teenager Casey, der meget hellere vil være til fest end hænge ud med de gamle.
Der går dog ikke længe i familiens skød, før børnene begynder at blive underlige. Den ene pige er syg og vi ser et glimt af nogle bakterier, der åbenbart står centralt i handlingen, men ellers forklares tingene ikke. Det hele opleves af familien og de har ingen idé om, hvad der foregår.
Nu er denne type film meget afhængig af to faktorer. Den ene er børnenes skuespil, som er glimrende her. De virker overbevisende og overspiller ikke. Utroligt så uhyggelige børn bliver, når de ikke opfører sig som børn længere.
Den anden faktor er omstændighederne ved dødsfaldene.
Et barn, selv et ondt barn på adrenalin, er ikke nogen trussel for en voksen med mindre omstændighederne tillader det. Selv den stærkeste 8-årig, der angriber med en køkkenkniv, kan kastes eller sparkes væk af en voksen. Filmene er altså dybt afhængige af, at de voksne ikke ved hvad der foregår eller er gjort ukampdygtige på anden vis.
Her er omstændighederne lidt for belejlige, men ikke på et niveau, hvor det ødelægger fornøjelsen. Det første dødsfald er meget, meget lidt troværdigt, men herefter tager filmen fart og børnene er så uhyggelige, at helheden fungerer.
Man skal nok være forældre selv for at få den største oplevelse af denne type film, for det var som far at filmen ramte mig mest.
En rigtig god, lille gyser der klart kan anbefales.
