The Deep er Nick Cutters anden roman efter hans fremragende debut The Troop.
Fra bagsiden:
“A plague is destroying the world’s population. The ‘Gets makes people forget. First it’s the small things, like where you left your keys … then the not-so-small things, like how to drive. And finally your body forgets how to live.
But now an unknown substance with extraordinary power to heal has been discovered in the depths of the Pacific Ocean. Nicknamed ambrosia, it might just be the miracle cure the world has been praying for.
A research lab has been established eight miles below the sea’s surface, but all contact with the team has been lost. Dr Luke Nelson’s brother is down there and as desperation for a cure outweighs common sense, he agrees to descend through the lightless fathoms … perhaps to face an evil blacker than anything he could have imagined.”
Denne gang drager vi altså til en forskningsstation på bunden af havet. Otte mil under overfladen er verden henlagt i evigt mørke og knusende tryk.
Mulighederne for horror er åbenlyse og Nick Cutter åbner op for hele godteposen.
Lad os starte med det negative.
Desværre bliver selve historien noget rod.
Hele opsætningen med epidemien og jagten på en kur går i glemmebogen så snart brikkerne er på plads nede i mørket og i stedet får vi et langt, forvirrende mareridt i lange snørklede gange.
Det er et klassisk setup som jeg selv bruger i både Bunker 137, Hospitalet og Samlerne. Det er en meget effektiv tilgang til horror, men den har begrænset levetid. Hvis historien trækker ud, bliver det let en gang ”frem og tilbage, op og ned i mørket”, noget som et par af mine titler også har fået kritik for.
Nick Cutter rammer troperne lidt for stilrent. Hovedpersonen har selvfølgelig et traume i fortiden, der får betydning for den horror han oplever i nutiden. Med jævne mellemrum dukker der ting fra hans fortid op i mørket, men det sker lidt for mange gange.
I det hele taget er sidste tredjedel noget forvirrende rod, hvor hovedpersonerne opfører sig meget mystisk. Det er han nødt til at finde en forklaring på, for det gælder jo om at fastholde dem i rædslerne, gerne opsplittet så tit som muligt, hvor mere fornuftige mennesker nok var blevet sammen.
Historiens klimaks er tamt og virker underligt løsrevet i både stil og tone.
Men…
Og nu til det gode.
Nick Cutter har en betændt fantasi. Hans private galleri af monstre er opfindsomme, ækle og ganske vidunderlige. Jeg sætter pris på et godt monster, og Nick Cutter er oppe blandt de bedste, når der skal males med mareridtspenslen. Det er værd at læse romanen bare for at kunne nyde de scener, hvor han læner sig tilbage og giver den gas. Det gør han heldigvis tit.
Jeg vil anbefale hans The Troop til alle, men The Deep er kun for fans af monstre og kropshorror (smeltende legemsdele og den slags). Historie og plot er kun til to stjerner, men monstrene trækker den op på tre.
Læs før du køber.
