The Thing (2011)

Al den snak om forskerne på Antarktis mindede mig om, at jeg slet ikke har omtalt den nye The Thing.

John Carpenters The Thing er en af de helt store klassikere og da mange af de nye genindspilninger har været enten dårlige eller lidt ligegyldige, var det med blandede forventninger at jeg så den nye version.

Lad det være sagt med det samme – jeg var godt underholdt.

Jeg har en svaghed for tentakler og muterede rædsler og filmen leverede glimrende på den konto. Effekterne var fremragende og man fik virkelig set det mystiske, formskiftende væsen i al den surrealistiske skønhed.

Historien er strengt taget en prequel til John Carpenters version, men handlingen ligger så tæt op af den tidligere film, at det giver mere mening at kalde den en genindspilning. Det *er* også lidt underligt at lave et ”kapitel nul” med samme titel.

Det filmen mangler for at komme helt op at ringe, er stemningen. Den er ikke klaustrofobisk og intens som den tidligere film, fordi der kræses så meget for væsnets effekter. Man sidder og venter på at de samme scener udspiller sig, så oplevelsen bliver aldrig helt så skræmmende som før.

Måske den virker bedre på en, der ikke har set John Carpenters version?

Den skal helt klart købes til samlingen, men er mere et supplement til John Carpenters version end en original fortælling.

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Film og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 svar til The Thing (2011)

  1. Tænkte at det kunne være fedt hvis du anmeldte filmen Sanctum. Jeg ved ikke om du har hørt om den, men jeg var i hvert fald godt underholdt! 😀

  2. Michael Kamp skriver:

    Sanctum? Det er den med underjordisk dykning i grotter, er det ikke?

    Jeg har ikke set den endnu, men den er på listen 🙂

  3. Det er det nemlig! 😀
    Så vil jeg da glæde mig til at høre din mening 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *