The Troop

the-troop

En anbefaling fra en amerikansk ven fik mig til at købe The Troop af Nick Cutter fra Amazon.

Det var ikke et køb jeg fortrød.

Vi følger drengene fra Troop 52 på deres tre dages spejdertur til den øde Falstaff Island. Spejderlederen insisterer på at de efterlader mobiltelefoner og andet moderne skrammel, så de kan nyde tre dage på ægte spejdermaner.

En sen nat ankommer en enlig, desperat mand til øen og han er ikke alene. Han bærer noget i sig.

The Troop er ikke speciel nyskabende eller en oplevelse man bare ikke må gå glip af, men den er bund-solidt håndværk der levere modbydeligheder generøst smurt ud over siderne.
Det er fysisk, grotesk horror med fantastiske beskrivelser og et godt øje til klassikere som The Thing.

Uhyggen bliver aldrig helt nærværende, men jeg læste bogen på et par dage via Kindle programmet på min telefon. (Ja, jeg læser bøger på mobilen.)

Scenariet er godt udtænkt, for en spejdertrup på udflugt til en øde ø opfylder en lang række af betingelser for vel udført horror. Isolationen, den manglende kommunikation, fraværet af myndigheder.
Det fungerer.

The Troop indeholder en af de bedste beskrivelser af sult jeg nogensinde har læst, og hvis du har små 4 dollars på kontoen du ikke ved, hvad du skal bruge på, så er den alle pengene værd.

The Troop

Jeg har allerede købt hans efterfølgende roman, The Deep, og vender tilbage med en anmeldelse når den er læst.

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Bøger og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *