Til tasterne, I sløve hunde!

Skriver du?

Så er det nu du skal gøre alvor af de gode intentioner og få sendt et eller flere bidrag til nye danske antologier.
Her er et lille udvalg af de kommende deadlines.

UNIVERSETS MØRKE
Vi søger nu historier til en samling uhyggelige fortællinger i science fiction regi. Det kan være alt lige fra Lovecraftianske rædsler på en rumstation til dystre fremstillinger af fremtidens samfund her på Jorden eller andetsteds i universet. Det væsentlige er, at historien har en kerne af horror eller weird tales.

Eksperimenterende historier modtages gerne.

Det praktiske:

Krav til antal ord
Brødteksten skal være mellem 3000-8.000 ord.

Deadline: 30. november

Læs mere HER.

Mørke Guders Templer
Vi udgiver nu en Sword & Sorcery-samling. Her tænker vi på den særlige afart af fantasy, der har en tematisk tilknytning til Cthulhu Mythos. De klassiske eksempler inkluderer Robert E. Howards karakterer Kull og Conan, Fritz Leibers Fafhrd, og Michael Moorcocks Elric af Melniboné.

De postmoderne eksempler – det bliver jer!

Nogle af de særtræk, der karakteriserer Sword & Sorcery, er:
At helten er en eventyrer – modsat traditionel ungdomsfantasy, hvor eventyreren ofte er læremester eller hjælper.
At det er sat i en halvmytisk verden, der er fjern fortid for os – men ruiner og skumle kulte er en konstant påmindelse om at verdenen allerede er ældgammel.
Vi ser meget gerne, at I afsøger og nytænker genrens grænser, både i forhold til stil og fortælling. Versemål, eksperimenteren med grafik og det, der er værre, modtages gerne.

Som det ses, er gæste-redaktøren på denne udgivelse Rasmus Wichmann, der tidligere har udgivet Det kom fra en anden verden hos SFC.

Og så det praktiske:

Krav til antal ord
Brødteksten skal være mellem 3000-12.000 ord.

Deadline: 30. oktober.

Læs mere HER.

Mørk Erotika
Hos Kandor ønsker vi at bevæge os endnu et skridt ud af horrorgenrens krogede stier, og vi inviterer hermed til indsendelse af noveller til Mørk Erotica. Hvordan den danske variant af denne subgenre skal se ud, er op til de deltagende forfattere. De eneste krav Kandor har til den indsendte novelle er at:

Den skal udspille sig i Danmark
Den skal have et element af horror.
Den skal have et element af erotik.
Længen er 4.000 – 13.000 ord.
Den har ikke tidligere været offentliggjort.
Den indeholder IKKE vampyrer!

Deadline 30. september.

Læs mere HER.

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Forfatterskab. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *