På årets sidste dag får I lige en gang asiatisk kannibalisme.
Min faste anime-pusher kom forbi i november med en stak nye serier til mig (ikke et smart træk før en deadline) og jeg har efterhånden tygget mig igennem dem.
Tokyo Ghoul er en lidt interessant serie.
Den forgår i et alternativt Tokyo, hvor mennesker er klar over eksistensen af Ghouls – en slags menneskelignende kannibal-væsner, der står bag en bølge af mord. Ghouls ligner os andre, så politiet er på overarbejde for at identificere og eliminere de farlige væsner. De har oprettet en særlig division til bekæmpelse af de farlige ghouls med beføjelser til at henrette dem på stedet.
Ken Kaneki er en helt almindelig dreng, der i første afsnit kommer i nærkontakt med en “glutton” – en ghoul der ikke spiser for at blive mæt, men fordi de kan lide at æde. Han er i overhængende fare og kommer voldsomt til skade, før den angribende ghoul på mystisk vis dør.
I en ret usandsynlig sekvens bruger kirugerne organer fra den døde ghoul for at redde Ken.
Da Ken er kommet sig, har han nu både menneskeorganer og ghoul-organer, og det kræver ikke meget fantasi at regne den videre handling ud.
Som halv menneske, halv ghoul falder han ind i en ukendt verden, hvor han finder både venlige ghouls, der ikke dræber mennesker, og vanvittige ghouls der nyder at dræbe.
Baggrunden for historien er lidt interessant. Man kunne skrive vampyrer i stedet for ghouls og få samme historie, specielt fordi ghouls er meget smukke, men historien tager skridtet videre.
De æder menneskekød.
Alle sammen.
Der findes ikke vegetar-ghouls, for de kan ikke leve uden menneskekød. De “gode” ghouls vælger bare ikke at myrde deres ofre, men skaffe kødet på anden vis.
Der er en ret fed scene med en lille pige, der spiser og dermed giver en ret effektiv kontrast til det lidt nuttede udseende.
Jeg kunne egentlig godt lide serien, men de sidste to afsnit bryder stemningen og virker lidt løsrevede. Det er lidt ærgerligt.
Der er et spraglet persongalleri og den får fuld pedal på actionfronten, når de overmenneskelige væsner støder sammen.
Serien virker dog underlig halvfærdig – som om den bare etablerer universet så den rigtige historie kan gå i gang. Det er selvfølgelig altid en udfordring, når en manga-serie skal laves til en anime, for hvor meget af historien skal med?
En anden sæson kommer i 2015.
Det er en kort serie – 12 afsnit af 22 minutter – så man spilder ikke tiden.
I sidste ende er det en anbefaling, men historien kunne være løftet bedre.
Tokyo Ghoul kan ses helt lovligt via Funimation.com HER – det kræver dog et gratis login og en amerikansk IP-adresse (via f.eks. Hulu).
