.
.
.
Bunker 137 er klassisk krigshorror med et tvist. Vi følger nemlig for en gangs skyld ikke de allierede under anden verdenskrig, men derimod en gruppe SS-soldater, der kæmper en indædt kamp mod overmagten i krigens sidste dage.
Køb den direkte hos Tellerup eller her på webshoppen.
.
.
.
Fra bagsiden:
Det er krigens sidste dage. De allierede rykker frem mod Berlin på trods af desperat modstand og gør klar til det afgørende fremstød.
En lille gruppe tyske soldater må søge tilflugt i en forladt bunker, men mørket gemmer på hemmeligheder med langt værre rædsler end krigens.
Tiden er knap og vanviddet er over dem!
Omslag: Mette B. Klausen, Breth Design
—
Anmeldelser:
—
“Dansk horror har det godt. Og Michael Kamp er en af profeterne.”
Politiken Læs hele anmeldelsen.
“Kamp skriver i et let sprog, der gør, at man sluger bogen. Stilen er meget filmisk og man får en god fornemmelse af den klaustrofobiske location. Det er lidt af et vovestykke at lade tyske soldater have hovedrollen i historien. De fleste, der enten har fulgt lidt med i historietimerne eller bare har læst en håndfuld COMMANDO-tegneserier, ved, at tyskerne var “die bösen”; skurkene over alle skurke.”
Skræk og Rædsel (Læs hele anmeldelsen)
“Lad det være sagt med det samme: Michael Kamp er kun blevet bedre gennem sit forfatterskab, og med “Bunker 137” leverer han endnu engang en elementært spændende horrorfortælling. Han fortæller filmisk og holder det rette tempo hele vejen gennem historien ”
…
“Horror med nazister er næsten sin egen undergenre, men det er ikke noget, vi har set meget til på dansk. Kamp har endnu engang sat sit kompetente mærke på det danske udbud og leveret en god læseoplevelse. Han kender genren og forstår at udnytte dens troper og virkemidler til god effekt, og “Bunker 137” er et velskrevet og hurtigt gys.”
Horrorsiden (Læs hele anmeldelsen)
“En fantastisk lovecraftiansk gyser i 2. Verdenskrigs-kulisse.”
Lektørudtalelse, DBC
“Kamp skriver forrygende, og jeg lagde stort set ikke bogen fra mig, da jeg først gik i gang med at læse. Selvom historiens elementer måske nok er brugt før (“From Beyond” og “Outpost“), så mikser Kamp dem i sin egen effektive stil og skaber en overbevisende og totalt skræmmende fortælling, som fik mig til at se mig over skulderen flere gange under læsningen. Der er bare noget fundementalt ubehageligt ved låste døre i mørket, og når det så mikses med nazister og mærkelige væsner – ja, så får det i hvert fald mig til at gyse.”
Gyseren (Læs hele anmeldelsen)
“Bunker 137 er en fantastisk blanding mellem Døden på larvefødder og horror filmen Deathwatch fra 2002, tilsat Michael Kamps helt egen krydderi.”
Boggnasker Læs hele anmeldelsen.
“Michael Kamps bøger er på samme måde som flere af Dennis Jürgensens bøger, nogle nogle som vil gøre sig godt i forhold til Dennis-klubbens medlemmer, men som bestemt ikke begrænser sig til dem, og den voksne horrorlæser bør også sørge for at få Kamps bøgerm ed på listen over bøger, der skal læses.”
Thomas Winther, Himmelskibet nr. 31
—
Læseranmeldelser:
—