Der er gang i kalenderen for tiden.
Jeg er stadig i gang med at planlægge den store bogtour med Lars Kramhøft, men oktober er allerede godt booket op i forvejen.
Søndag d. 18. oktober går jeg på scenen på Herlufsholm Fantasy Bogmesse for at præsentere min nye serie, Nekromathias, læse lidt op og fortælle om udfordringen ved at skrive børnegysere frem for horror.
Læs mere HER.
D. 7. + 8. oktober underviser jeg i at skrive fantasy på forfatterlinjen på Vallekilde Højskole.
Den 22. + 29. oktober underviser jeg i at skrive horror på Forfatterskolen for Unge i Odsherred.
FORFATTERSKOLEN FOR UNGE I ODSHERRED
Endelig er der Bogforum i Bellacenteret 6. – 8. november og selvom jeg ikke skal optræde i år, så vil jeg være derude mindst en af dagene.
Undervisning fylder en del her i efteråret og så har vi ikke engang plottet de planlagte dobbeltarrangementer ind med både Lars Kramhøft og mig.
Jeg har i flere år pønset på at udbyde et decideret skrivekursus til skoler og andre kulturinstitutioner, og det kunne da være jeg skulle gøre alvor af det, når jeg nu alligevel rejser rundt på den måde.
På den anden side tager alle aktiviteter jo tid fra skrivningen.
Hmm…