Until Dawn: Rush of Blood er fantastisk.
Så – der er ikke nogen grund til at læse videre. Gå ud og køb det 🙂
Lad os se traileren:
Until Dawn: Rush of Blood er fornærmende simpelt i sin grundidé. En railshooter hvor diverse skrækeffekter bliver smidt i hovedet på spilleren, mens man suser rundt i en rutschebane. Hvis ikke det var i Virtual Reality, ville det ikke være noget at skrive hjem om.
Men det ER i Virtual Reality.
Turen igennem Until Dawn: Rush of Blood er en overvældende oplevelse. Det er tidlige dage for hele VR-genren, men UD:RoB leverer i den grad varen.
Det er syv baner i spillet, hver med en spilletid på mellem 10-15 minutter alt efter sværhedsgrad og nerver hos spilleren. Jeg sad med et kæmpe smil på under hele turen, for Supermassive Games griber dybt ned i spanden med horror-tricks. Første bane er mild, anden bane varmer op og herefter er man ved at blive blæst ned af stolen med jævne mellemrum. Jumpscares i spandevis udnytter at VR-mediet placerer dig midt i rædslen og hvis du spiller med to move controllere (den eneste rigtige måde at gøre det på), så er der en helt særlig fryd ved at sprøjte varmt bly ud i monstrene fra begge hænder samtidigt.
Jeg er en hærdet horrorfan, og der var adskillige steder, der tog fusen på mig. Selv når man har regnet ud, hvad der kommer, så hiver mediet dig helt tæt på.
Jeg har haft to fuldvoksne mænd hjemme for at lege med udstyret og ingen af dem (0!) turde prøve kræfter med UD:RoB.
Det er intenst. Det er fantastisk.
Der er syv baner med fire sværhedsgrader og rundt omkring kan man vælge forskellige ruter igennem banerne, men spillet er generelt ekstremt lineært.
Alligevel er det en af de bedste sociale oplevelser du pt. kan have med PS VR. At sidde en gruppe venner og skiftes til at spille banerne, mens de andre griner når staklen spjætter af skræk – det er den reneste form for underholdning.
Enkelte af bosserne virker noget uoverkommelige i starten, men efterhånden som man aflurer deres tricks bliver det et spørgsmål om færdigheder.
Hvis jeg kunne ønske noget fra Supermassive Games, så var det en DLC med flere baner og gerne muligheden for at slå uhyggen fra på en enkelt bane. Ja, jeg ville rigtig gerne kunne vise mine unger hvor sjovt det er at køre i rutschebane og skyde til måls efter ting, men de må under ingen omstændigheder spiller det nu.
Jeg har en enkelt disclaimer: Jeg har ikke spillet det oprindelige Until Dawn selv, så jeg aner ikke, hvor mange elementer der kan kendes fra den originale historie.
Jeg vil endelig ikke afsløre for meget af spillet, for det er en oplevelse man ikke skal snyde sig selv for.
Until Dawn: Rush of Blood får min varmeste anbefaling
