Warm Bodies

Twilight med zombier.

Det var reaktionen på de forskellige fora, da nyheden om Warm Bodies spredte sig, og der har været heftig kritik af konceptet. Det skulle nu ikke afholde mig fra at se filmen og selv vurdere den, så ligesom i mine Twilight anmeldelser finder jeg min indre 13-årige pige frem og forsøger at acceptere filmens præmis.

Warm Bodies udspiller sig i den efterhånden velkendte verden efter zombie-apokalypsen. Vi følger zombien R, der vandre langsomt rundt, grynter ind i mellem og ellers opfører sig som klassisk zombie. I denne verden tænker zombierne dog mere end vi er vant til og R stiller de samme store spørgsmål til livet og sin egen eksistens, som de levende gør.

Han er dog ikke mere sofistikeret end han gladeligt sætter tænderne i levende mennesker, når han får chancen – han er trods alt en zombie.

Hele hans verden vendes på hovedet, da han under en tur til byen for at jage overlevende, støder på Julie. Julie er ikke død, hun er i høj grad levende og forsøger med pumpgun i hånden at forblive sådan under et sammenstød mellem zombier og mennesker.

Da R ser hende (med maven fuld af hendes kærestes hjerne), sker der pludselig noget. Det lille, visne, udøde hjerte giver et slag fra sig, og han beslutter sig for at hjælpe hende i stedet for at æde hende.

Det viser sig at være en klog beslutning, for jo mere tid han tilbringer sammen med hende, jo mere begynder kroppen at blive genoplivet.

Herefter går filmen slag i slag som den slags romantiske komedier gør og slutningen burde ikke overraske nogen.

Det chokerende først:
Jeg kunne godt lide den. Det er en sjov, sød lille film om kærlighed i underlige omstændigheder og selv om præmissen er absurd, gør det ikke noget, da filmen netop ikke tager sig selv alvorligt.

Der er masser af sjove og morbide situationer i filmen, men den er desværre ikke lige så sjov, som traileren antyder. Det er mere hyggeligt-ha-ha end Shaun of the Dead – men det er også at sætte niveauet ret højt.

Hvis man synes hele ideen er idiotisk og en hån mod den ædle zombie-genre, så vil man selvfølgelig ikke nyde den, men er man indstillet på en romantisk popcornfilm – med zombier og action – så er den et godt bud.

Den slår stadig alt med Adam Sandler. 😉

Samlet karakter 3/6. Sjov og sød idé, men historien er desværre hverken stram eller morsom nok i forhold til oplægget.

Hov, kammerat – hvorfor er du efter Twilight, hvis du godt kan nyde denne her?

Jeg er glad for at du spurgte 😛

Warm Bodies er en romantisk komedie – den tager hverken sig selv eller karakterene alt for seriøst. Twilight er fyldt med tung, ung kærlighed og weldsmertch.

R er en reel fyr, der godt nok spiser mennesker, men han prøver på at lade være. Han er oprigtig, modig og lidt kikset.

Edward er en røv.

🙂

Den ødelægger zombiegenren. Den udvander alt der er fedt.

*Suk*
Zombiegenren er ikke længere en genre – det er en kulisse. En verden hvor mange typer historier kan udspille sig.
Den lægger sig naturligt op ad horror og vi har efterhånden set den lille gruppe overlevende kæmpe for livet mange, mange gange, men friske vinkler er ikke en skidt ting. Hurtige zombier fornyer historien, det samme gør besatte zombier eller zombier, der ikke kan dræbes ved at ødelægge hjernen.
Komedierne kommer væltende efter Shaun of the Dead, det menneskelige drama er i centrum i The Walking Dead og blodløs zombieaction hitter lige nu med World War Z.
Og så har jeg jo selv skrevet Fordærv, der heller ikke er en klassisk zombiehistorie.

Jeg kan sagtens se et ægte, romantisk drama i denne verden. En slags Last of the Mohicans, hvor indianerne skal forestille de overlevende og alle andre er zombier. Jeg tror faktisk det kunne være en fremragende roman, for hvis menneskeheden skal overleve i sådan en verden, bliver kærlighed en del af livet.

Op med humøret – ellers kan man altid sætte Rædslernes Grønne Ø på (VHS, naturligvis) og svælge i de klassiske zombier 🙂