Det er ved at være længe siden jeg kom med en anmeldelse, så lad os kigge nærmere på YellowBrickRoad.
Kender man sine klassikere vil man vide, at yellow brick road er den gule vej Dorothy og løve/fugleskræmsel/tinman følger i The Wizard of Oz, hvor den fører dem til Emerald City.
I denne lavbudget gyser er historien mere ildevarslende.
Plot:
I 1940 forlod samtlige indbyggere i Friar, New Hampshire deres boliger og fulgte en sti ind i vildmarken, hvor de forsvandt. De havde forladt alting, selv deres hunde sultede ihjel. En følgende eftersøgning fandt flere hundrede frosset ihjel og andre var blevet slagtet, mens hundrede andre helt forsvandt. Ingen fandt nogensinde ud af, hvad der skete med dem.
Filmen starter i 2008 hvor de præcise koordinater til stien endelig blev frigivet af myndighederne og følger et hold forskere og studerende, der forsøger at træde i de forsvundnes fodspor og opklare, hvad der blev af dem.
Vi er i dokumentar-horror-genren og strejfer Blair Witch Project stilen. Vi slipper dog heldigvis for det håndholdte kamera igennem det meste af filmen.
Da holdet starter deres rejse virker alting normalt, men efter nogle dage på stien, begynder de mystiske ting at dukke op. De finder en hat fra 1940, selvom den ser helt ny ud. Der kan høres musik i det fjerne, selvom de er midt i ingenting og langsomt begynder hovedpersonernes indre demoner at stige op til overfladen.
Deres kompas fungerer ikke, kommunikation er umulig og hele tiden stiger lydstyrken på den fjerne musik, der lyder som om det er lige rundt om hjørnet.
Den slags mysterie-film har det med at skuffe, når mysteriet opklares. Der er i realiteten kun to måder at slutte sådan en film.
Enten finder de en forklaring, der som regel er skuffende, eller også må filmen slutte mystisk, ligesom Blair Witch Project gjorde det.
YellowBrickRoad har en rigtig ærgerlig slutning, men inden jeg kom så langt, var jeg faktisk godt underholdt. Den har ikke fået strålende anmeldelser, men jeg kunne godt lide den. De mystiske omstændigheder og gruppens opløsning fungerede fint for mig, og på trods af en enkelt latterlig scene, blev filmen ikke ødelagt før slutningen.
Det er ikke stor filmkunst, men er man til genren er den et udemærket bud på aftenens underholdning.
